Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

7-Eleven uddeler priser til innovative brands





Tuesday den 20 September 2016 kl. 10:05 af: Lise Møller Schilder

Nogle gange formår brands at tænke nyt og samtidig realisere de nye tanker i en positiv retning. De bedste fik for nyligt en pris af 7-Eleven.

Fire brands løb i starten af september af med en pris til 7-Elevens årlige leverandørmøde. De havde det til fælles, at de det seneste år havde været dygtige til at tænke ud af boksen, nå bredt ud i medierne og samtidig bidrage til 7-Elevens brandfornyelse. Mærkerne er Cofoco, Royal Unibrew, Faxe Kondi og Tulip. Det skriver 7-Eleven i en pressemedelese.

I alt var 12 forskellige leverandører nomineret i fire kategorier: Årets Innovator, Årets Happening, Årets ’Only At’ Nyhed og Årets Kampagne.

- De nominerede har med deres produkter gjort sig særligt positivt bemærket, og det vil vi gerne belønne ved at fremhæve deres gode eksempel for de andre leverandører. På den måde kan vi vise nuværende og nye leverandører, hvad vi særligt efterspørger hos dem og samtidig slå fast, at gode initiativer ikke går ubemærket hen, siger indkøbs- og marketingchef hos 7-Eleven, Charlotte Vendelbo Schrøder, i pressemeddelelsen.

Glæde hos Cofoco

Cofoco, der var en af vinderne, havde gjort sig bemærket ved at annoncere 16 nyheder gennem de seneste ni måneder. Derfor blev Cofoco kåret som Årets innovator. Og det glæder stifter af Cofoco, Torben Klitbo.

- Det har været en helt fantastisk rejse at være med hos 7-Eleven de seneste fem år. I den tid er der sket kolossalt meget, og hvor det før mest handlede om produktets pris, mærker vi tydeligt, hvordan fokus er skiftet til produktets kvalitet. I dag er det nøgleord som sundt, friskt og nytænkende, der karakteriserer vores produktudvikling og samarbejde, siger Torben Klitbo.

Derudover scorede Royal Unibrew prisen for Årets Happening ved at bidrage til 7-Elevens salgsvogn til Copenhagen Pride og Distortion. Tulips ’Chili Klaus’ pølse blev Årets Kampagne efter et rekordsalg og gåpåmod fra baglandet.

LÆS OGSÅ: Ny pris gives til både discountkæder og supermarkeder



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD