Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Turnaround afsluttet: Nu venter butikker i New York og London

Foto: Colourbox



Han Kjøbenhavn

Han Kjøbenhavn ApS er fusioneret med koncernens to søsterselskaber, Han Kjøbenhavn Retail ApS, Han Kjøbenhavn Århus ApS, med Han Kjøbenhavn ApS som det fortsættende selskab.

Bruttoresultat
2019: 7.266
2018: 6.904
2017: 4.380

EBITDA
2019: 1.344
2018: 434
2017: - 1.006

Egenkapital
2019: 1.616
2018: -256
2017: -1.917

Kilde: Han Kjøbenhavn ApS, Årsrapport for 2019

Tuesday den 22 September 2020 kl. 11:43 af: Kristian Holgersen

Efter en periode med økonomiske vanskeligheder og lukkede butikker er dansk modebrand ved at komme tilbage i form.

Modebrandet Han Kjøbenhavn, som lige nu blot har en enkelt fysisk butik, sætter punktum for en vellykket turnaround i årsrapporten for 2019.

Arbejdet med at få virksomheden tilbage på ret kurs efter en periode, hvor pengekassen blev fuldstændig drænet og flere butikker måtte lukke ned, har vist sig at bære frugt.

De præcise tal for omsætningen bliver ikke lagt frem, men ifølge ledelsen går udviklingen i den rigtige retning. Det samme gælder resultatet af driften, mens egenkapitalen er tilbage i plus.

Trods fremgangen  er bundlinjen rød - før skat lyder underskuddet på godt 525.000 kroner - men niveauet er lavere end året før.

Butikker skal styrke satsning på engros

Fremgangen har fået Han Kjøbenhavn til at sætte vækstplaner i søen, fremgår det af årsrapporten. Blandt andet vil modebrandet igen åbne butikker i udlandet.

- I december 2019 blev ejerkredsen ændret med det formål at understøtte en ambitiøs 5 års strategiplan med fokus på yderligere international vækst og positive resultater, skriver ledelsen og fortsætter:

- Der er et særligt fokus på vækst i engrosforretningen, herunder på internationale nøglekunder i form af department stores og online platforme med de rigtige profiler.

Som et led i planen vil Han Kjøbenhavn åbne egne flagskibsbutikker i New York og London i løbet af det næste årstid med det primære formål at understøtte væksten i engrosforretningen.

LÆS OGSÅ: Skandaleramt modehus stopper blødningen



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD