Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Tomme butikker forsvinder som dug for solen i Østjylland

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 17 October 2017 kl. 09:19 af: Lise Møller Schilder

Antallet af tomme butikslokaler i Østjylland er nået til et lavpunkt, der ikke er set siden 2010. Det skyldes særligt én bestemt tendens.

Det er syv år siden, at Østjylland har haft så få ledige butikslokaler, som tilfældet er nu. Det skriver Ejendomstorvet.dk i en pressemeddelelse.

I dag står kun 5,3 procent af de samlede butiksarealer tomme. Det skyldes især, at der er kommet flere nye spisesteder og nye tøjkæder til området. Det vurderer ejendomsmægleren Colliers International. 

- Der sker en brancheglidning, så vi får flere restauranter, cafeer og takeaway-steder. Fx blev en tidligere Noa Noa-tøjbutik i Ryesgade i Aarhus midtby omdannet til en Joe & The Juice-café. Stigende nethandel har trukket omsætning ud af de fysiske butikker, og mange forsøger at sænke driftsomkostningerne, i praksis løn og husleje, ved at flytte til lokaler uden spildplads, helst samlet på én etage, siger Torben Klitgaard fra mæglerfirmaet Colliers International, i pressemeddelelsen.

Sporene efter finanskrisen ses stadig

Der er dog stadig flere tomme butikslokaler end før finanskrisen. I 2007-08 stod blot 2,5 procent af de østjyske butikslokaler tomme, men det steg kraftigt med finanskrisen. I 2012 toppede antallet af tomme lokaler, som dengang lå på 7,1 procent.

- Detailhandlen kan fortsat mærke, at danskerne efter finanskrisen holder lidt igen med at svinge dankortet. Men det er begyndt at lysne, og i Østjylland skal vi helt tilbage til sommeren 2010 for at finde færre ledige lokaler end nu, siger Simon Birch Skou, der er administrerende direktør for Ejendomtorvet.dk, i pressemeddelelsen.

- Samtidig er tallet faldet uafbrudt gennem fire kvartaler, så det tyder på, at fremgangen er stabil, om end ikke prangende, forklarer direktøren.

LÆS OGSÅ: Denne landsdel har flest tomme butikslokaler



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD