Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Nichekøbmænd har succes på nettet

Foto: Stigefabrikken.dk



Tuesday den 11 June 2013 kl. 10:28 af: Freja Thorbech

Med et enkelt produkt på hylderne er en ny webshop blevet en succes efter et halvt år på markedet.

Det er et enkelt produkt, der er i fokus hos de to iværksættere Peter Christensen og Lasse Simoni. Stiger. De to står bag netbutikken Stigefabrikken.dk.

En unik produktviden har gjort siden til en succes efter blot et halvt år på markedet.

LÆS OGSÅ: Kan man nøjes med at have en vare på hylden?

- Når folk ringer eller skriver til os, kan vi næsten altid lukke et salg. Vores brede sortiment af stiger kombineret med et indgående produktkendskab gør os i stand til at tilbyde en stigeløsning til ethvert behov. Havde vi startet et online byggemarked, ville vi aldrig kunne have vidst så meget om alle vores produkter, siger Peter Christensen.

Pladsproblem blev startskuddet

Egentlig var det en tur i det lokale byggemarked, der blev startskuddet til stigefabrikken.dk. 

Peter Christensen var blevet sendt i byen for at købe en skydestige til familiens landsted, men hvordan transporterer man en 8 meter lang stige hjem i en Citroen C3? Det spørgsmål vendte Peter Christensen med vennen Lasse Simoni og sammen begyndte de at undersøge markedet for stiger og tage kontakt til forskellige leverandører.

- Flere leverandører var skeptiske i begyndelsen, men det lykkedes os alligevel at få de fleste med på ideen fra start. De havde alt at vinde, ingenting at tabe – internettet var for flere af dem en helt ny salgskanal, siger Peter Christensen.

LÆS OGSÅ: Kædesucces: De fandt en niche

De to iværksættere, der er uddannet inden for IT og kommunikation, byggede selv hjemmesiden i løbet af en weekend, og Stigefabrikken.dk var en realitet.

Salg til erhverv blev opprioriteret

Egentlig havde de to købmænd kun fokus på private kunder, men de kom hurtigt på andre tanker.

- I vores sparsomme forretningsplan havde vi udelukkende fokuseret på salg til private. Det kom som lidt af en overraskelse for os, at en stor del af bestillingerne rent faktisk kom fra store tømrerfirmaer, vinduespudsere osv., siger Peter Christensen.

Derfor er salg og markedføring til erhvervslivet nu blevet opprioriteret, og Stigefabrikken.dk er i dag fast leverandør af blandt andet stiger og hobbystilladser til flere mindre håndværkervirksomheder og butikker.

Selv nichekonceptet vælger de to dog at holde fast i.

- Selvom vi efterhånden har fået en del forespørgsler på supplerende produkter som værktøj og sikkerhedsudstyr fra håndværkere og gør-det-selv folk, har vi valgt at forblive tro mod det oprindelige stigekoncept, forklarer Peter Christensen.

LÆS OGSÅ: Dette niche-marked har stort potentiale

Stigefabrikken.dk kan endnu ikke give begge ejere smør på brøddet, fortæller Peter Christensen, der dog ikke vil komme nærmere ind på butikkens tal. 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect




  • Lige nu er der 259 jobmuligheder: KLIK HER







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD