Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Coronachokket aftager: Forbrugerne vender tilbage til butikkerne

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 23 June 2020 kl. 10:37 af: Kristian Holgersen

Tirsdag byder på flere gode nyheder: Mens danskerne lægger flere penge i fysiske butikker, stiger forbrugertilliden markant.

Flere danskere vender tilbage til landets fysiske butikker efter en længere periode, hvor coronakrisen har lagt en alvorlig dæmper på købelysten.

Ifølge nye tal fra analyseinstituttet YouGov har 24 procent af danskerne brugt færre penge end normalt i de fysiske butikker gennem de seneste to uger. Det er måske ikke et imponerende tal, men i slutningne af maj lå niveauet oppe på 42 procent.

På nettet går udviklingen også imod et højere forbrug. I maj svarede 17 procent af respondenterne, at de bruger færre penge på nettet, mens det i den seneste måling er faldet til 11 procent.

Trods den generelle fremgang er tøjbranchen stadig ekstra hårdt ramt af coronakrisen, fremhæver YouGov.

- Næsten hver tredje dansker (30 procent) bruger færre penge på tøj, mens kun 7 procent bruger mere. Det er især de unge, som er begyndt at bruge flere penge på tøj. 16 procent af de 18-29 årige bruger nu flere penge på tøj sammenlignet med april og maj, skriver analyseinstituttet.

Undersøgelsen fra YouGov bygger på interview med 1.000 repræsentativt udvalgte personer pr. uge i alderen 18 og op efter.

Forbrugertilliden stiger kraftigt

Samtidig tager forbrugertilliden, der belyser befolkningens syn på økonomien, nærmest et kvantespring fremad i den seneste måling fra Danmarks Statistik.

Fra at have ligget helt nede i minus 8,8 i maj, går den samlede indikator for forbrugertilliden frem til minus 3,1 i juni.

- Stigningen af den samlede forbrugertillid skyldes hovedsageligt forbrugernes vurdering af Danmarks økonomiske situation om et år, samt en stigning i købelysten, skriver Danmarks Statistik.

I marts lå den samlede forbrugertillid på 0,4. Men da coronakrisen for alvor ramte, dykkede den stejlt mod bunden og lød på minus 11,9 i april. Siden har tendensen igen været opadgående.

Humøret stiger

Forbrugernes humør bliver ved med at stige i de kommende måneder, lyder analysen fra økonomen Anders Christian Overvad fra Arbejdernes Landsbank.

- Det massive fald i forbrugertilliden skal man ikke lede længe efter en forklaring på, da det kom sammen med Coronakrisen. Forbrugerne er dog siden blevet i bedre humør, i takt med at landet igen er åbnet op, skriver han i en analyse på bankens hjemmeside.

- I dagens tal tegner der sig desuden et billede af, at danskerne især er mere bekymrede for landets økonomi, end de er bekymrede for deres egen privatøkonomi. Danskerne går altså i den tro, at ”naboen” bliver hårdere ramt end en selv. Det faktisk en god nyhed, da det kan understøtte danskernes vilje og lyst til at sætte gang i forbruget i takt med genåbningen, fortsætter han.

Derudover nævner Anders Christian Overvad de frigivne feriepenge, som forhåbentligt får danskerne til at finde en ekstra købelyst frem.

LÆS OGSÅ: Forbrugernes tillid til økonomien smuldrer



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD