Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Beskyt dit navn eller logo i tide

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 23 June 2016 kl. 15:20

Varemærkebeskyttelse kan spare dig for både ærgrelser og økonomiske tab, og det er ikke så dyrt, som mange tror, siger advokatfuldmægtig.

Varemærket kan være uvurderligt for dig som erhvervsdrivende. Det er nemlig varemærket, der skaber genkendelse hos dine kunder.

Du kan beskytte disse typer mærker som varemærke:

  • Ordmærker: Alt, hvad du kan skrive med almindelige tegn, for eksempel Hummel, Lego eller AGF.
  • Lydmærker: Kendingsmelodier og signaturlyde som for eksempel Hjem Is-klokkerne og Dolbys introduktionslyd.
  • Figurmærker: Logoer som for eksempel Apples karakteristiske æble.
  • Vareudstyrsmærker: Varemærker, hvor selve varens form, udstyr eller emballage udgør varens kendetegn. For eksempel Adidas’ tre striber.

Advokatfuldmægtig Malene Buch Andersen fra Advodan i Esbjerg har hjulpet flere erhvervsdrivende med at søge varemærkebeskyttelse og dermed beskytte virksomhedernes brands og omdømme:

- Med et varemærke kan du forhindre kopister i at bruge dit navn eller logo, men beskyttelse af dit varemærke kan også give dig en økonomisk sikkerhed. Uden varemærkebeskyttelse risikerer du at blive pålagt at trække eksempelvis et produkt tilbage, fordi du ubevist krænker andres rettigheder ved navnet eller logoet.

- Varemærkebeskyttelse er derfor også en måde at sikre eventuelle investorer på, forklarer Malene Buch Andersen og siger, at varemærkebeskyttelse kan spare dig for både ærgrelser og økonomiske tab, og at det er ikke så dyrt, som mange tror.

Malene Buch Andersen forklarer varemærkebeskyttelsen bestående af tre trin således:

1. Er varemærket allerede anvendt?

- Først og fremmest skal du undersøge, om dit varemærke allerede er anvendt. Det kan du finde ud af ved at søge i offentlige databaser både for så vidt angår Danmark og udlandet

2. Hvor skal varemærket registreres?

-  Ansøgningsprocessen afhænger af, hvorvidt varemærket alene skal registreres i Danmark eller i udlandet.
Hvis varemærket alene skal registreres i Danmark, skal du indlevere en ansøgning til Patent- og varemærkestyrelsen. Ansøgningen skal blandt andet indeholde en beskrivelse af dit varemærke og en liste, der forklarer, indenfor hvilke kategorier dit varemærke skal beskyttes, for eksempel tøj, maling eller transportvirksomhed. Hvis dit varemærke derimod skal registreres i udlandet, er ansøgningsprocessen anderledes og mere kompleks

3. Hvem skel eje varemærket?

- Et varemærke kan ejes af både privatpersoner og virksomheder. Det er en god ide at overveje, hvem der skal stå som ejer af mærket. Det kan blive relevant, for eksempel hvis din virksomhed bliver solgt eller går konkurs.

- Hvis du søger om varemærkebeskyttelse i Danmark, skal du betale et engangsgebyr til Patent og Varemærkestyrelsen på 2.350 kroner (2016 satser). Det tager det normalt 8 - 12 uger at behandle en ansøgning, men når du får dit varemærke, gælder det med tilbagevirkende kraft fra ansøgningsdatoen, så allerede når ansøgningen er afleveret, er dit navn og logo bedre beskyttet, oplyser advokatfuldmægtig Malene Buch Andersen.

En varemærkebeskyttelse gælder 10 år, hvorefter den skal fornyes.

LÆS OGSÅ: HK hjælper fyrede medarbejdere i Fona-blodbad



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD