Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Antallet af tomme butikker falder - undtagen i kriseramte København

Foto: detailfolk.dk



Monday den 22 February 2021 kl. 10:41 af: Kristian Holgersen

I slutningen af 2020 begyndte udbuddet af butikslokaler at falde på landsplan. Men det gælder ikke i København, som er hårdt ramt.

Da detailhandlen blev ramt af ekstra hårde restriktioner lige inden årsskiftet, var mængden af tomme butikslokaler på vej ned.

Det viser den seneste opgørelse fra erhvervsportalen Ejendomstorvet.

Ved indgangen til første kvartal af 2021 var andelen af udbudte eller ledige butikslokaler faldet fra 3,4 procent til 3,2 procent. Det svarer til 33.900 m2.

Men udviklingen gælder ikke for hele landet, skriver Finans. I København har Ejendomstorvet aldrig målt så mange ledige kvadratmetre i tomme butikslokaler. Stigningen i fjerde kvartal lød på 11.500 m2, og det giver en samlet andel på hele 5 procent.

- Landet er ifølge vores omfattende data groft sagt delt i to: I Københavns Kommune er udbuddet af butikslokaler steget kraftigt i slutningen af 2020, fordi hovedstaden har manglet turister, forretningsfolk og kongresser. Derimod er udbuddet faldet i stort set alle andre landsdele end hovedstaden, siger Jakob Wegener i en pressemeddelelse. Han er adm. direktør for Ejendomstorvet.dk.

Holder niveau trods krisen

Faldet i udbuddet kan virke overraskende, fordi detailhandlen har været hårdt ramt af coronakrisen.

En del af forklaringen skal findes i hjælpepakkerne og frigivelsen af de indefrosne feriepenge, som har givet forbruget et rygstød. Samtidig peger en erhvervsmægler på, at mange udlejere er blevet mere fleksible.

- For at få nye lejere ind i fraflyttede lokaler må udlejerne i højere grad investere i bedre indretning og må måske sænke huslejen eller give rabat i en periode. Den udvikling kommer formentlig også til at præge København, når chokket over de udeblevne turister har lagt sig dér. Blandt lejerne har nogle samtidig benyttet muligheden til at sikre sig større eller bedre beliggende lokaler, siger Frank Heskjær. Han detailchef i EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Danmark har 18,3 millioner kvadratmeter lokaler til butikker og spisesteder, og heraf var 588.900 m2 udbudt på markedet ved indgangen til 1. kvartal 2021. Tre måneder tidligere var udbuddet 622.800 m2.

LÆS OGSÅ: Dansk modebrand overtager lokalerne fra ikonisk butik



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD