Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Afslører eksplosiv plan: Så mange butikker vil Change åbne

Foto: detailfolk.dk



Monday den 9 October 2017 kl. 09:17 af: Kristian Holgersen

Nu løfter lingeriebrandet Change sløret for ambitiøse ekspansionsplaner. - Vi har bevist, at konceptet virker, siger topchef.

Den danske lingerie-virksomhed Change fremlægger ambitiøse målsætninger for udlandet.

Ved at skrue gevaldigt op for tilstedeværelsen på det tyske og canadiske marked med 200 nye butikker skal kædens omsætning fordobles inden for fem år, skriver Change i en pressemeddelelse.

Satsningen bliver finansieret med hjælp fra et tocifret millionlån hos Vækstfonden, men Change spæder også til med midler fra egne lommer.

- Det er svært at blive en stor virksomhed, hvis du kun er i Danmark. Hvis man vil være en større detailvirksomhed, er man nødt til at fokusere internationalt, siger Claus Walther Jensen, stifter og administrerende direktør i Change.

Topchef: Konceptet virker

Lige nu driver Change 50 butikker i Danmark, og der er ikke umiddelbart nogle planer om at udvide det antal markant, vurderer topchefen. Fokus er rettet mod udlandet.

- For os er det nu et spørgsmål om at rulle ud i de udvalgte markeder. Vi har bevist, at konceptet virker, så der er en lav risiko i forhold til, hvis vi åbner på nye markeder. Som virksomhed har vi i dag kontrol over hele værdikæden, styr på IT-infrastruktur samt en organisation, der kan skaleres. Så nu drejer det sig blot om at eksekvere, siger han.

160 af de nye butikker kommer til at åbne i Tyskland, mens de resterende 40 åbner i Canada. Change er allerede tilstede i 11 lande.

I årsregnskabet for 2015/16 nåede Change et bruttoresultat på 58,4 mio. kroner.

LÆS OGSÅ: Undertøjsbutikker går frem i nyt regnskab



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD