Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Sådan kan dansk detail innovere ligesom Google"

- Jonathan Løw, Listen Louder
Læs bloggen her

Morten Max, MAX - Retail Made Simple



Morten Max er stifter og ejer af MAX – Retail Made Simple, der hjælper virksomheder i detailhandelen med at optimere driften af deres fysiske butikker via skræddersyede lærings og uddannelsesforløb til mellemledere, butiksejere, distriktschefer, butikschefer og butiksansatte indenfor ledelse, drift og salg.

MAX – Retail Made Simple kombinerer online og offline aktiviteter og leverer derfor eksempelvis både workshops, webinars, træning i butik og mentoring sessioner.

Morten er født og opvokset i detailbranchen og har mere end 20 års erfaring med sig fra Dansk Supermarked og Bestseller. Har i sin karriere bestridt stillinger som butikschef, HR konsulent, konceptudvikler og som international træning og uddannelsesansvarlig for Jack & Jones.

På detailfolk.dk blogger Morten primært om ledelse, drift og salg i de fysiske butikker.

>> LÆS MERE OM MAX RETAIL HER

Læs flere indlæg fra denne blogger

Lad os få svesken på disken – kommunikation skal inspirere og engagere!

Mandag den 9 januar 2017 kl. 09:16

I vores branche er det en kernekompetence at ”lange varer over disken”. Men når det kommer til at ”smide svesken på disken” halter vi bagefter. Vi har brug for at blive dygtigere til at kommunikere internt – og det skal vi. Det koster på branchens ROE, at vi ikke er bedre til at tale med, lytte til og spørge ind til vores ansatte. (Og hvad ROE er, det kommer vi til. Hæng på).

Løbende studier fra f.eks. LEADERSHIP IQ viser blandt andet, at 9 ud af 10 ledere har undgået at give konstruktiv feedback til en medarbejder, fordi de er bange for medarbejderens reaktion. Dertil kommer, at under halvdelen af alle ansatte ved om dét, de leverer, er godt nok. Mange af de udfordringer, jeg oplever og observerer i detailhandlen både professionelt og som kunde, peger desuden på, at den interne kommunikation ofte sker på en måde, der ikke giver megen værdi for nogen parter.

Jeg gik fornylig ind i en større dansk kædebutik, ingen nævnt, ingen glemt. Det er tydeligt, at holdet på arbejde har travlt. Jeg går igennem butikken og når til området, hvor butikkens lager/personalerum er. Da jeg er tæt på, overhører jeg en leder give sin medarbejder denne besked: ”Du er nødt til at gøre det hurtigere end det her!”. Og så gik begge videre, og jeg er ret sikker på, at ingen af de to involverede personer arbejdede ret meget hurtigere efter denne ”samtale”.

Dette er bare ét eksempel på, hvor jeg ser et stort forbedringspotentiale i branchens og ledernes interne kommunikation. Først og fremmest er det ikke fedt for hverken medarbejdere eller kunder, at den slags samtaler finder sted, mens kunderne hører det. Det er uprofessionelt og tåkrummende pinligt for alle parter. Men det er ikke mit ærinde her.

Hvis lederen havde formuleret sig bare lidt anderledes, kunne udfaldet måske have været mere positivt. Hvis han havde sagt ”Fedt at vi har travlt! Hvad kan vi gøre for at følge med? Hvad kan vi gøre for at nå opgaven inden kl. x? Hvad kan jeg eventuelt hjælpe med? havde han motiveret, understreget, at de er på samme hold, kommunikereret, at der er brug for at sætte tempoet op og involveret medarbejderen i at finde løsninger. Og så var de sikkert begge gået fra situationen med lidt mere gejst, end det faktisk forholdt sig.

Jeg ved intet om, hvordan denne medarbejder i øvrigt performer, eller hvad der er gået forud for den konkrete sag, men jeg ved lidt om ledelse og menneskers motivation. Det er et fåtal af mennesker, der performer fantastisk efter at være blevet umyndiggjort og irettesat.
På en travl dag kan det smutte for selv den bedste, og man kan få sagt tingene lidt uhensigtsmæssigt, men en god huskeregel er, at ”kommunikation” faktisk betyder at ”gøre fælles”. Når vi kommunikerer, deler vi med hinanden. I praksis handler god kommunikation derfor om en tilpas blanding af at tale og lytte. En dygtig leder ved, hvor afgørende det er, at teamet spiller godt sammen, men jeg oplever, at vi falder i vanens magt og glemmer det i vores travle hverdag.

En test på, om du er blevet et ”leder-vanedyr” kan være at stille dig selv nogle spørgsmål. Hvornår er der sidst kommet en medarbejder til dig med en skarp ide? Eller med konstruktiv kritik af din ledelsesstil eller den måde, I driver jeres butik på? Hvis det er længe siden, har du måske grund til at være bekymret. Hvorfor er de stille? Den gode involverende leder ved nemlig, at han/hun kan skabe langt bedre resultater ved at have hele holdet engageret og bidragende. Mennesker har en tendens til at blive stille og passive, hvis de gentagende gange ikke bliver hørt…

Jeg oplever ofte udfordringer og frustrationer mellem ledere og medarbejdere i mit arbejde. Det er en naturlig del, når man er del af et socialt system, men i flere tilfælde har det dog stor indflydelse på de involveredes mentale tilstand. Det går ud over deres samarbejde og performance. Det er min erfaring, at stort set alle disse udfordringer kan løses på ”10 minutter”, når beslutningen om at tage dialogen er truffet (men vejen dertil kan være meeeeeget lang). Når der er åbnet op, oplever begge ”parter”, at det er okay at smide svesken på disken. Det går det op for den ene eller begge parter, hvordan de enten har misforstået, har manglet informationer osv. og skabt en unødvendig problematik (som har kostet tid, energi og dermed penge). Men det kræver, at vi har modet til at åbne dialogen.

Vi skal være opmærksomme på at vi ikke oplever verden som den er – vi oplever vores egen model af verden ud fra vores erindringer, metaprogrammer, overbevisninger og værdier. Du kender det. Du har været i biografen med din bedre halvdel eller et par venner/veninder. I har set den samme film, men måske har I vidt forskellige meninger om den, og det er måske også vidt forskellige ting i filmen, der gjorde indtryk på dig, og som du deler, når du skal genfortælle den.

Det er menneskeligt!

Og det er netop min pointe: vi skal tilbage til en mere menneskelig kommunikation for at fastholde motivation og engagement. Vi skal have respekt for, at der altid er mere end én side af samme sag. Og for at kunne gøre det, skal vi turde lytte og turde smide svesken på disken. Vi skal spørge mere ind, tænke over måden at formulere os på, smide berøringsangsten og sikre at begejstringen er intakt.

Hvordan skal I som team kunne flytte jer, hvis I ikke kan sige tingene, som I oplever dem? Hvordan skal et team performe bedre end i går, hvis morgenbriefingen i dag er den samme uinspirerende opremsning af KPI’er som i går? Hvor er passionen i det? Hvordan skal medarbejderne holde gejsten oppe en hel dag på det? Og hvordan skal kunderne få en særlig oplevelse, hvis dine medarbejdere har mere søvn end ild i øjnene?

Når der er en god kommunikation mellem ledere og medarbejdere, er det ganske enkelt lettere for et team at skabe gode resultater sammen. Det er ikke raketvidenskab, men det er svært at gøre i praksis.

Mit mantra er enkelt: medarbejderne på gulvet skal opleve en leder, der inspirerer dem, involverer dem og som forventer af dem. Og det må gerne gælde begge veje! Det er det, jeg arbejder med og for.

Bedre kommunikation med svesken på disken giver et markant højere engagement. Og hvis du gerne vil have nå dine KPI’er sammen med dit team, give en sublim kundeoplevelse, booste arbejdsglæden og dermed opnå mere konkurrencedygtighed…ja så tænk over Return On Engagement (ROE). Det er en god investering!

Måske skal du starte din næste morgenbriefing med at spørge, om der er nogen, der har en sveske, der skal på disken? 
 

 



Del dette indlæg:




Kommentarer

Log ind her for at kommentere blog indlægget. Eller klik her for at oprette en profil






Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD